Når hjernens automatpilot tager styringen …

Der kan siges at være en del lighedspunkter mellem at være forældre for sine børn og for at være leder for voksne mennesker på en arbejdsplads. For nogen vil dette postulat være naivt og provokerende, mens andre vil godtage sammenligningen uden forbehold.

Uanset synspunkt, så er der reelt nogle sammenfald i ledelsesstilen både på hjemmefronten og i arbejdslivet.

Er du leder – og har du hjemmeboende børn (eller har du haft), så kan du nok genkende de nedenstående punkter:

* Du har at gøre med andre mennesker, som du har en autoritet over

* Du udstikker regler og retningslinjer

* Du forventer, at de udfører de opgaver, de er blevet bedt om

* Du forventer en vis modstand, og at du skal argumentere for dine synspunkter og regler

* Du lægger en stil for adfærd og kultur og går selv forrest og viser vejen

* Hvis du er hensynsfuld og empatisk (til et vist niveau), så får du de bedste præstationer frem i andre mennesker – børn som voksne

* Når du forventer noget af andre, så skubber du til deres personlige grænser og komfortzone, og er med til at sikre deres personlige vækst som menneske

* Når du er en tydelig forælder eller leder, er du en gave, fordi du udstråler lederskab, autencitet, og du giver tryghed og ro

Som forælder og leder har du ansvaret for at uddelegere arbejde, og at små som store arbejdsopgaver bliver lavet på den bedst mulige måde ud fra de givne muligheder og potentialer hos de mennesker, der skal udføre opgaverne.

Ret mange ledere har i tidens løb nærmest tabt pusten over, hvor stor en opgave det er at have medarbejdere.

Hvor meget de kræver. Hvor meget de snakker. Hvor meget godt input, der kommer fra dem, som de gerne vil have, du forholder dig til. Hvor uenige og uvenner, de kan blive. Hvor mange små og store dramaer, der kan udspille sig mellem dem. Og mellem dem og dig som deres leder.

Men især niveauet for ’barnlig adfærd’ fra medarbejdernes side kommer bag på mange ledere. Det lyder naturligvis ikke særlig pænt at omtale medarbejdere på denne måde, men der er faktisk tale om adfærdsmønstre fra barndommens tid, som der ubevidst bliver reageret ud fra igen og igen. Den går på automatpilot.

Vores adfærdsmønstre, hos både ledere og medarbejdere, stammer fra vores første periode i vores liv, ca. 0 – 5 år, hvor vi har dannet vores grundlæggende forståelse af livet og den verden, vi som individer og i fælleskab med andre mennesker lever i.

På dette tidlige tidspunkt af livet, har vi som mennesker fået indpodet og tilllært os basale adfærdsmønstre, som er vores personlige opførsel og forståelse af os selv og af verden.

Det er vores følelser, som kommer i spil, når der sker noget, vi synes godt eller dårligt om. 

Noget bliver sagt eller gjort, eller det ligner en situation, vi har oplevet før, og vi henfører det ubevidst til en lignende episode, som ligger lagret i vores hjerne fra da vi var små børn, – og vi ’kører’ den adfærd, ’som hører til’ – altså den adfærd vi udviste dengang. F.eks. at blive glad, når en har bagt en lækker kage. Det vækker ubevidste minder om noget, der smager godt og formentlig også inkluderede hyggeligt samvær med andre mennesker. Det gør os glade og reaktionen/adfærden afspejler dette.

Det kan også være, at vi føler os uretfærdig behandlet, når lederen siger, at vi ikke kan få ferie på et ønsket tidspunkt, ingen lønforhøjelse, ikke kan få gratis avis/frugt/kaffe/the/p-plads/tlf.abn./motion, ingen kurser eller efteruddannelse, det ønskede bord eller stol er der ikke råd til, eller vi ikke kan få de arbejdsopgaver, vi helst vil have. Også disse situationer afspejler sig i vores adfærd, hvor vi udviser modvilje, ærgrelse, irritation, drama eller ligefrem lidt aggressiv adfærd.

Vores følelser og instinkter ligger i ’’Den gamle del af hjernen’ der udgøres af reptilhjernen og det limbiske system, som vi nærmest ikke har bevidst adgang til og kontrol over, selvom vi gerne ville.

F.eks. kunne vi nogen gange ønske, at vi ikke havde reageret så ureflekteret og vredt, eller underdanigt som vi gjorde i en given situation.

Heldigvis har vi også vores nyeste del af hjernen, neo cortex, som er den rationelle del af hjernen, som gør os i stand til at analysere, bedømme, undersøge, vurdere, tænke abstrakt og tænke i fortid, nutid og fremtid. Her ligger det bevidste lag, hvor vi er i stand til at tage velovervejede beslutninger.

Selv om vi har mange automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, så har vores neo cortex altså også en del at skulle have sagt.

Vi har en bevidst vilje og kan beslutte os til, hvordan vi vil reagere. I hvert fald så længe, at vores hjerne ikke er overbelastet af stress eller laver beskyttelsesforanstaltninger, og den derfor går i ’overlevelses-mode’ – for så viger neo cortex pladsen for Den gamle del af hjernen.

Det er god viden for ledere at kende årsagen til, at hvis deres medarbejdere tilsyneladende opfører sig umodent/barnligt, så kan der være belastende faktorer på arbejdspladsen, der sætter gang i følelserne og adfærden fra en svunden tid.

Dårlig eller barnlig adfærd skal du som leder naturligvis skride ind over for, hvis du finder det nødvendigt.

Både som medarbejder og leder har man en forpligtigelse til at gøre sig umage for at være en kompetent arbejdskraft og kollega, og må derfor reflektere over sine adfærdsmønstre og tilstræbe at kunne indgå i ligeværdige relationer.

Ingen er fritaget for et personligt ansvar for sine egne handlinger eller sin adfærd.

Der er altid en dybereliggende årsag til vores adfærd, og hvis adfærden giver os eller vores arbejdsplads problemer, kan vi søge professionel hjælp.

De bedste hilsner

Annette Larsen

kompetenceudvikler

Erhvervscoach,

Sparringspartner,

Relationsterapeut

al@basicleadership.dk

www.basicleadership.dk

Telefon 41 42 35 02 

BasicLeadership hjælper ledere til mere succes i deres lederskab. 

Kender du nogen, som kunne have interesse i nyhedsbrevene fra BasicLeadership, så henvis dem meget gerne til hjemmesiden www.basicleadership.dk, hvor de kan tilmelde sig via formularen. Det er hurtigt og nemt.