Fortravlede ledere forpester arbejdslivet

Det er naturligvis ikke raketvidenskab at trygge og glade medarbejdere har et godt psykisk arbejdsmiljø.

Derfor har de nemmere ved at præstere og koncentrere sig, end medarbejdere, der er usikre på deres leders hensigter og humør, og som er ‘nødt til’ at følge med i lederens luner. Eller med andre ord: Dagens lederbarometer: Sur, glad, vred, omsorgsfuld, irriteret, slukker brande, eller hvad det nu er den enkelte dag.

Denne daglige temperaturmåling på lederens humør og adfærd kan trække ligheds-tråde til dengang, da medarbejderen var barn og prøvede at finde ud af, hvilket humør mor eller far var i, – og indrettede sin adfærd derefter.

Det er nøjagtig det samme, der sker på arbejdspladsen, selvom det for nogen mennesker måske kan lyde mindre sandsynligt, at vi som voksne stadig har reaktionsmønstre og adfærd, som da vi var børn. Men det har vi.

Problematikken omkring det, at medarbejderne har travlt med at aflæse lederens humør er, at medarbejderne først og fremmest bruger deres tid og energi til aflæsningen og ikke på deres reelle arbejdsopgaver. Og aflæsningen vil altid være vigtigere for medarbejderne end arbejdsopgaverne. Det er følelser før faglighed.

Det er svært og sårbart at præstere i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor man ikke ved, om der venter verbale øretæver eller negativ adfærd lige om hjørnet.

Negativ adfærd er f.eks. at blive ignoreret af lederen, at lederen helt fysisk vender ryggen til, at lederen taler hårdt til medarbejderne, kommanderer, overfuser, håner, råber eller laver andre ubehagelige tegn på negativt kropssprog og verbale straffende udfoldelser.

Jo oftere lederen har negative dage, jo værre har medarbejderne det, og jo mindre vil de præstere. Det ene giver det andet. Det kan ende i en ond spiral, hvor lederen ikke kan forstå, at det faktisk er ham/hende, der sætter en kæp i hjulet for samarbejde, udvikling og eksekvering.

En af de mest effektive måder at skabe demotiverede medarbejdere, er, at lederen er fortravlet, kort for hovedet, og at empatien overfor medarbejderne ryger sig en tur (hvilket i øvrigt er genkendeligt som tegn på stress – hos lederen).

Det giver sig udtryk i og problemer i form af, at lederen… :

* Ikke rigtigt hører efter, hvad medarbejderne spørger om
* Ikke tager action på åbenlyse ting og sager, der skal håndteres af lederen
* Beder om at få de samme informationer igen og igen og igen og….
* Ikke tager sig tid til at tale med deres medarbejdere
* Er lææænge om at få ordnet nødvendige praktiske foranstaltninger så som tilladelser, adgange og dokumentation
* Ikke har styr på eller ikke sætter sig ind i regler vedr. personaleforhold – f.eks. tidsregistreringer, fravær, sygdom, ferie/fridage
* Ikke følger op på de tiltag, de har bedt medarbejderne starte op
* Er så kortfattede i deres verbale og digitale kommunikation, at medarbejderne ikke-forstår eller misforstår beskederne
* Kan komme til at udvise en afvisende attitude
* Ikke anerkender eller ikke lægger mærke til medarbejdernes indsats
* Ofte kommer for sent til møder
* Ikke forbereder sig – ordentligt – til møder
* Ikke sørger for de aftalte punkter fra møderne, som var lederens ansvar
Snerrer ad medarbejdere og nogen gange endda ad kunder

Disse punkter er eksempler på, hvad en fortravlet leder kan ‘bidrage med’ – uden at ville det eller uden at vide, hvor meget det skader arbejdsmiljøet, motivationen og trivslen, at lederen har denne negative adfærd, som belaster hele afdelingen.

Der er virkelig meget at se til for de fleste ledere, og det er altid nemt for andre at klandre dem for ikke at leve op til deres forpligtelser og brokke sig over det, de ikke håndterer og påpege deres fejl og mangler og mindre heldige dispositioner.

Ledere havner på magisk vis ofte på podiet som de personer, andre (medarbejderne) pr. automatik har en kritisk holdning til og et stort fokus på.

Men selv med dette in mente – så gør de fortravlede ledere sig selv og hele organisationen en kæmpe bjørnetjeneste ved at udvise manglende interesse og manglende handling overfor deres medarbejdere. Det skaber et surt arbejdsmiljø og dårligere resultater. Og det kan få personaleomsætningen til at stige.

Dét medarbejdere søger mest fra deres leder, er – på de indre linjer – at blive set, dvs. at lederen kender, anerkender og giver feedback på medarbejdernes specifikke arbejdsområder og deres faglighed. Og feedback er ikke nødvendigvis ros, men en sparring på, hvad medarbejderne gør godt, skal ændre eller forbedre.

På de ydre linjer, er det vigtigt for de engagerede medarbejdere at kende virksomhedens strategi, kvalitetskrav, mål og udviklingsområder.

Det kræver en leder, der tør tage teten og vise retningen. En leder der ikke stresser af sted, og som kan bevare roen, selv når det går stærkt, eller der sker uforudsete ting.

“Hvis en virksomhed skal kunne udvikle sig og skabe vækst, er der brug for en leder, der har overskud til at tænke fremadrettet og strategisk. Men ofte er ledere i de travle små og mellemstore virksomheder konstant optaget af driften og dagligdagen. Det kan dog ændres, så man både kan lede en virksomhed med en stigende omsætning og have overskud til at tænke på virksomhedens fremtid.”

Det siger forsker inden for iværksætteri og virksomhedsvækst, Martin Senderovitz, der er Ph.d. og adjunkt på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet til Mester Tidende.

“Travle ledere og mestre har ikke tid til at tænke over, hvordan de leder virksomheden, men det er nødvendigt og kan være med til at sikre vækst,” mener forskeren. (kilde: https://ekstrabladet.dk/Haandvaerkeren/article4019331.ece)

Løsningen er uddannelse og kurser i ledelse og personlig udvikling. Her kan lederen få redskaber til at håndtere sin ledergerning med mere overskud. Sparring med andre ledere, en business coach eller erhvervspsykolog kan også være løsningen.

Det rette mindset er altafgørende for en leders succes.

Det er et aktivt tilvalg at blive en mere kompetent leder, og det kræver at lederen har modet til at se indad og reflektere over sig selv, og at lederen vil prioritere tiden til at udvikle sig.

Der findes heldigvis masser af kompetente ledere, derude i det danske samfund, som gør et blændende godt stykke arbejde, og som fortjent har medarbejdernes, virksomhedens og kundernes fulde respekt og anseelse. Stort bifald og hurra for disse begavede ledere.

De ledere, som har til gode at fungere kompetent og med lederstatus (som andet end en titel), kan med fordel tænke rigtig meget over deres kommunikation og adfærd, – for netop disse to begreber betyder alverden. Om de evt. har brug for en ‘opgradering’. Og øvelse gør mester.

Det er helt normalt og legalt, at ledere har brug for uddannelse og at få sparring på deres ledelsesstil og lederkompetencer.

Mange ledere ser behovet for at implementere nye strategier og vaner, når de bliver ledere, og de sørger for løbende at uddanne sig, så de kan hamle op med morgendagens krav, forventninger og udvikling.

Som leder bliver der lagt virkelig meget mærke til alt, hvad du gør – og hvad du ikke gør. Og måden du gør det på.

God indsats og arbejdslyst.

De bedste hilsner

Annette Larsen

Kompetenceudvikler

Erhvervscoach

Sparringspartner

Relationsterapeut

al@basicleadership.dk

www.basicleadership.dk

Telefon 41 42 35 02

Kender du nogen, som kunne have interesse i nyhedsbrevene fra BasicLeadership, så henvis dem meget gerne til hjemmesiden www.basicleadership.dk, hvor de kan tilmelde sig via formularen. Det er hurtigt og nemt.

Report this
39 Likes

Anette Scheel-Krüger
Lene LarsenStatus is reachable
Bo NielsenStatus is reachable
Thomas Maj FuglsbjergStatus is reachable
Heidi Maria Mørch
Anders Juel Rasmussen
Stefan JensenStatus is reachable
Mikkel Vesti Kristiansen
Lennart Dahl
Lars Brix Bendtsen – freelance market researcher til lejeStatus is reachable +29
9 Comments Comments on Annette Larsen’s article
Comments settings
Show previous comments Show previous comments on Annette Larsen’s article
1mo
Open options for Allan Michael Olsen’s comment
Allan Michael Olsen
Allan Michael Olsen 2nd degree connection2nd
Skaber energifyldte, handlekraftige og balancerede mennesker gennem indsigt i sund kommunikation og adfærd 🙂 Connect!
God artikel – god nuance og velskrevet med den rigtige kompleksitet ift medie, synes jeg. Spørgsmålet er bare, hvordan vi får fat i dem der har for travlt til at lytte og sætte farten ned – oplysning er en ting, businesscasen en anden ting, men det er stadig vanskeligt at få HR eller eksterne rådgivere til at få hul på dem der er “opdraget” med målsøgning og ikke evaluerer indad i deres system. Jeg har mødt ledere, hvor 6 ud af 8 var nye i teamet indenfor et år og alligevel fastholdte de, at det var et “tilfælde”. HR havde givet op. Suk!…see more
Like Like Allan Michael Olsen’s comment Reply
1 Like 1 Like on Allan Michael Olsen’s comment · 4 Replies 4 Replies on Allan Michael Olsen’s comment
Load previous replies Load previous replies on Allan Michael Olsen’s comment
1mo
Open options for Pernille Nørskov’s comment
Pernille Nørskov
Pernille Nørskov 2nd degree connection2nd
JOB HUNTER! m. høj EQ – HR | Kommunikation, formidling & undervisning | Networking | PA & EA | Adm. (koordinere)
Der findes simpelthen så utrolig mange dårlige ledere rundt omkring – det er et sørgeligt faktum, så sørgeligt, at det gør ondt helt inderst inde, for ofte er det de dygtige medarbejdere, som må ‘lade livet’ i de organisationer… enten pga. mobning, stress eller fordi de ganske enkelt søger væk.
Like Like Pernille Nørskov’s comment Reply
1mo
Open options for Annette Larsen’s comment
Annette LarsenStatus is online
Annette Larsen You
Skru op for dit lederpotentiale – bare fordi du kan! Kompetent ledelse er et valg!
Ja, det er en svær balancegang det med at tage alle mulige hensyn. Man kan hverken tage Excel eller empati ud af ligningen, for de indgår begge to – sammen med andre faktorer – og ingen kan undværes. Heller ikke lederens eller medarbejdernes robusthed, motivation og engagement kan hænges på den ene af parterne. Det er f.eks. ikke lederens ansvar alene. Det er et fælles ansvar, at alle fungerer bedst muligt. Både mentalt og fagligt. …see more
Like Like Annette Larsen’s comment Reply
1mo
Open options for Charlotte Kellberg’s comment
Charlotte Kellberg
Charlotte Kellberg 2nd degree connection2nd
Driftchef – Trappevask✓Ejendomsservice✓Vinduespolering✓m.m.
Virkelig godt skrevet. Hvordan får vi ledere til at lytte ? Jeg deler på LinkedIn og håber de læser med 🙏
Like Like Charlotte Kellberg’s comment Reply
1 Reply 1 Comment on Charlotte Kellberg’s comment
1mo
Open options for Annette Larsen’s comment
Annette LarsenStatus is online
Annette Larsen You
Skru op for dit lederpotentiale – bare fordi du kan! Kompetent ledelse er et valg!
Hej Charlotte Tak for din respons og positive tilkendegivelse.
Ja, dit spørgsmål må stå hen i det uvisse. Det vil nok altid være en udfordring at få alle ledere til at se behovet for uddannelse inden for ledelse.
Tak fordi du deler 🙂